Totalkredit forhøjer bidragssatserne fra 1. juli 2016 ifølge deres hjemmeside. De angiver grunden således: “vi skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger”.
Det er præcis samme grund som Totalkredit benyttede sidste gang bidragssatserne blev hævet.
At Totalkredit sætter bidragssatserne mest op på F1 var ventet, men at det sker på nuværende tidspunkt lå måske ikke umiddelbart i kortene.
– F1 & f2 lån stiger med 200 til 230 kr. pr. måned (pr. lånt million) afhængig af om det er med eller uden afdrag
– F3 & f4 lån stiger med 200 til 230 kr. pr. måned (pr. lånt million) afhængig af om det er med eller uden afdrag
– F-Kort stiger med 130 kr. pr. måned (uden afdrag) og 90 kr. for lån med afdrag.
– Fast rente med afdrag stiger 80 kr.
(kilde: Totalkredit, website 5. februar 2016)
Se de aktuelle satser på Totalkredits hjemmeside
Totalkredit lader satserne stige med samme niveau for både F1, F2 samt F3 lånene. Dette matcher ikke de anbefalinger som Totalkredit har givet i markeder, hvor anbefalingen har været at få kunder til at skifte fra F1 til F3.
Disse prisstigninger bringer Totalkredit i front på priserne. Sammenlign selv hvad prisen er på dine lån, hos dit realkreditinstitut eller se prisen på lån hos de forskellige institutter hos Realkreditrådet: http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Prisguide.aspx
Læs om forskellige typer af lån som du finder under realkredit. Er du opdateret omkring de nye kort rente lån ? – dette nye lån har vi en gennemgang af.