Handel mellem private er ubdredt på mange platforme, her giver Politiet gode råd til hvordan man undgår at blive hæler ved et uheld. Dette områder er ikke vores primær fokus her på penge-finans.dk, men vi finder at det er en god artikel som er værd at gøre opmærksom på.
Pressemeddelse fra Politiet med gode råd til hvordan,man undgår at blive hæler ved et uheld.
Mellem jul og nytår blev en mand på Hermodsvej i Esbjerg sigtet for cykeltyveri. Han havde forsøgt at sælge en cykel via Gul og Gratis. Da en mulig køber dukkede op, var cyklen blevet afprøvet og køber havde via POLITI app’en tjekket om cyklen var stjålet. Det var den, og køberen kontaktede politiet. Ved politiets ankomst blev cyklen beslaglagt, og sælgeren er nu sigtet for cykel-tyveri. Køberen fik ikke en cykel, men til gengæld undgik han at blive hæler.
Syd og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune vil undgå at flere borgere ufrivilligt bliver hælere. Derfor sætter de nu en iPad på højkant i en konkurrence på Esbjerg Kommunes Facebook-side.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Varme varer, tyverigods, hælervarer. Køber man fra private på internettet kan man – uden at ville det – købe stjålne varer og dermed blive hæler. Man skal som køber se sig godt for. Køb af hælervarer straffes på lige fod med tyveri. Ud over straffen, en plet på straffeattesten, så er varen og en evt. købssum også tabt.
2% af danskerne har en mistanke om, at de har købt hælervarer. Den mistanke alene burde få folk til at takke nej til en handel, men der er også en stor gruppe, som ufrivilligt bliver hælere. Syd og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune vil gerne hjælpe helt almindelige mennesker med at undgå at havne som hæler mod deres vilje. Men realiteterne er, at internettet er blevet tyvenes største markedsplads. Det skyldes især, at det kan være svært at greje, hvem det er, man handler med.
– Køb og salg foregår på så mange platforme i dag, at man som tyv meget nemt kommer i kontakt med potentielle købere. Derfor skal man være på vagt, når man handler via handelssider og på de sociale medier. En meget billig pris er ikke altid en indikator, for selvfølgelig vil en tyv prissætte sine varer, så han tjener mest muligt og så en kunde ikke aner uråd, siger specialkonsulent Christian Østergård.
På hjemmesiden www-stop-e-hæleri.dk kan man finde gode råd, så man ikke bliver hæler. Det er disse råd, som en konkurrence nu vil sætte fokus på. Gevinsten er en iPad, og Politiet og Esbjerg Kommune håber, at mange vil bakke op om konkurrencen og dermed være med til at sprede budskabet. Forsikring og Pension har sponseret præmien.
4 gode råd inden handlen:
- 1)Spørg efter kvittering, garantibevis eller anden dokumentation for ejerskabet.
- 2)Hent varen personligt, i stedet for at få den bragt eller overdraget på en p-plads.
- 3)Få altid købers navn og adresse. Det kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude.
- 4)Er du i tvivl om varen er stjålet, så drop handlen og tag kontakt til politiet på 1-1-4 med din mistanke.
På www.stop-e-hæleri.dk kan alle blive klogere på, hvordan du undgår at blive hæler
Læs mere om forsikring & privatøkonomi