Diners Club lukker i Danmark pr. 31. maj 2019.

Diners Club skriver til sine kunder; “Efter mange gode års samarbejde med vores medlemmer har vi besluttet, at vi fra den 31. maj 2019 desværre lukker ned for Diners Club i Danmark”. Indtil da kan kunderne bruge deres kort.

  • Det årlige kortgebyr betales frem til 31. maj 2019, kortgebyr vil være reduceret
  • Forsikringer på kortet ophører når kortet lukker
  • Har du optjent loungebesøg i 2018, skal disse benyttes inden 31. maj
  • Har dit kort tilknyttet kredit, så fortsætter betaling som nu indtil saldo er betalt ud
  • Har du SAS Euro Bonus på kortet, fremsendes nyt SAS EuroBonus kort

 

Diners Club i Danmark er en del af SEB Kort. I februar 2019 forventer SEB Kort at lave en fusion med Diners Club Nordic AB. Det betyder at aftale modtager bliver SEB kort og ikke Diners Club. Dette har betydning for de kunder som har kredit tilknyttet deres Diners Club kort og som fortsat betaler af på kreditten, indtil saldo er i 0.

Mere information hos dinersclub.dk eller hos SEB kort.

 

Wikipedia omkring Diners Club:

“Diners Club blev stiftet i 1950 af Frank X. McNamera, Ralph Schneider og Matty Simmons. Selskabet blev den første uafhængige udbyder af kreditkort i verden.”

Nu er det så slut i Danmark med Diners Club.