Rekord i lånetilbud, interessen for boligkøb når nye højder i august

Danskerne har i august haft travlt med at indhente lånetilbud på realkreditlån til boligkøb. Interessen for at købe ny bolig er nået nye højder, og det gælder alle landsdele. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark

Danskere på boligjagt har i august indhentet 7.619 tilbud på realkreditlån. Det er det højeste antal lånetilbud i flere år, og interessen for at købe bolig er høj i hele landet.

”Danskernes interesse for nye realkreditlån til boligkøb er helt i top. En kombination af lav ledighed og den historisk lave rente betyder, at der er rigtig mange danskere, der både har råd til og ser det som et godt tidspunkt at købe en bolig,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Stigning på 61 i antal lånetilbud i København
I Københavns Omegn, hvor lånelysten er steget mest sammenlignet med samme måned sidste år, blev der indhentet 61 pct. flere tilbud. På Bornholm, hvor stigningen var lavest, blev der indhentet omkring 8 pct. flere tilbud.

Over 40.000 lånetilbud har danskerne hentet i august
Det er ikke kun interessen for nye lån til boligkøb, der er i top. Det seneste års konverteringsbølge ruller også videre. Danskere og virksomheder indhentede i alt 42.071 lånetilbud i august. Det er det næsthøjeste antal lånetilbud i år.

”De meget lave renter får stadig mange boligejere til at overveje at skifte deres eksisterende realkreditlån ud med et billigere lån. Og der er ikke noget, der foreløbig tyder på, at konverteringsbølgen vil knække i den nærmeste fremtid,” siger Ane Arnth Jensen og afslutter:

”Hvad enten man er på boligjagt eller går med overvejelser om at omlægge sit lån, er det en god idé at kontakte sin bank eller realkreditinstitut for at drøfte mulighederne. Man kan med fordel indhente tilbud fra flere udbydere, så man har forskellige bud at vælge imellem. ”

Læs mere om realkredit her på penge-finans.dk, her finder du flere artikler om lån samt tips omkring boligøkonomi.

 

Websitet anvender cookies - Du accepterer bruge af cookien ved at lukke boksen eller klikke videre Mere information

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statisik og målretning af annoncering. Du accepterer bruge af cookien ved at lukke boksen eller klikke videre. Når du besøger penge-fiinans.dk, modtager du en cookie. Der er ingen personlige oplysninger i cookierne. Vi bruger bl.a. cookierne til at optimere reklamer på websitet samt give os mulighed for at tilpasse vores website efter dine interesser. Samt information benyttes til at føre demografiske statistikker. En cookie har en udløbsdato, det vil sige, at den på et bestemt tidspunkt automatisk bliver slettet fra din computer. Cookiernes levetid kan variere. Nogle cookies forsvinder, så snart du lukker browservinduet, mens andre kan eksistere i flere år. Det mest normale er en 12 eller 24 måneders levetid. Bemærk, at levetiden forlænges efter hvert besøg. Du kan til enhver tid selv slette cookies på din computer. Sitet benytter Google Analytics til at lave statistik over de besøgende på websitet.

Luk