Tjekliste til vinterklargøring af bilen

Efteråret er på vej med byger, våde veje og mørke. Er din bil klar til udfordringerne, eller bliver det dig, der skøjter rundt i vandpytterne, ikke kan starte om morgenen – eller dig der skal stå i vejkanten med en punktering, mens bilerne suser forbi? Giv din bil den helt store tur, så du er beredt på både vejr og veje.

Gå bilen grundigt igennem
Allerførst er det en god idé at kigge bilen grundigt igennem i dagslys. Er der kommet skader i sommerens løb, som du ikke har opdaget? Skader som har betydning for din sikkerhed og bilens værdi. Det kan være begyndende rust, stenslag eller små sprækker i lygterne, så der trænger fugt ind, og de ikke virker.

1. Tjek at alle lygter virker, også blinklys, bremselys og stoplys.

2. Tjek vinduesviskerne – er gummiet stadig helt? Ellers er det nemt at skifte selv. Vejsnavs og salt stiller store krav til vinduesviskerne.

3. Vask bilen og giv den en voksbehandling
Snavs og salt samler sig i kroge og sprækker og holder på fugten. Det skal du have fjernet, så bilen ikke ruster. Det er ikke nok at køre i vaskehallen – skal du have det hele væk, kommer du ikke udenom en håndvask og en undervognsvask. Brug masser af vand og sprøjt ind i hjulkasser og panelkanter og bag gummilister for at fjerne snavs og salt. Brug derefter en blød børste eller en svamp rundt om blinklys, nummerplade, døråbninger, håndtag og ved bagklappen og vask fælgene. Tør grundigt efter med et vaskeskind. Overvej om det er tid til en rustbehandling. Gå lakken grundigt igennem og foretag en voksbehandling eller lakforsegling.

4. Så skal der smøres. Smør viskearmen, alle hængsler, anhængertrækket og brændstofklappen og brug låseolie til alle låse – især dem, du ikke bruger. Og smør gummilisterne i dørene med silikone.

5.Tjek dine dæk
Tjek dækkene godt igennem; sommerdækkene inden de skal gemmes væk og vinterdækkene inden de monteres – er de slidt eller skadet? Mål dækmønster og dæktryk. Kan de klare en sæson mere eller skal du til at se på nye dæk.
Lovkravet til mønsterdybden er 1,6 mm, men teknisk chef ved Bridgestone, Jesper Sørensen anbefaler en mønsterdybde på mindst 3 mm for sommerdæk så der er sikkert vejgreb på våde vej, mens vinterdæk bør have 4 mm for at sikre vejgreb på alle typer vinterveje.
Nu du er i gang med hjulene, så tjek også reservehjulets dæktryk og dækmønster. Hos Bridgestone kan du få et DriveGuard dæk, der kan køre videre efter en punktering, uden du mærker det – 80 km med 80 km i timen. Det var måske værd at overveje, så du helt slipper for at skulle bruge reservehjulet?

6. Kontroller bremserne. Lav en bremseprøve på en øde vej og se, om bilen bremser lige. Bremselængden må max være 6 meter, når du kører 30 km i timen. Tjek om bremseforstærkeren virker. Træd bremsen helt ned med slukket motor, når du starter bilen, skal du kunne trykke bremsepedalen længere ned.

7. Støvsug bilen i alle kroge og tør alle flader af med en fugtig klud eller et vinylplejemiddel. Brug en fnugrulle til sæderne. Vask ruderne og poler efter med en smule sulfo indvendig – det afhjælper også dug.

8. Dit ventilationsanlæg kan gemme på bakterier og skimmelsvamp fra snavs, der rådner i systemet. Afstøv ventilationsdyser og gitre med en pensel og spray eventuelt med en rensende luftart, mens bilens aircondition kører på recirkulation.

9. Tjek sprinklervæske, bremse- og kølervæske – husk den skal være frostsikret – og efterse luftfiltre, oliefiltre og kølerslanger. Skift olie på bilen, så motoren er klar til de kolde morgener.

10. Kontroller dit batteri – kulden tager hårdt på det. Vil du gøre øge batteriets levetid, kan du tage kabelskoene af og give det en grundig opladning. Vinteren kræver et ekstra stort strømforbrug til lys, elruder, ventilation, sædevarme og vinduesviskere. Når du kører med et fuldt opladet batteri, er du sikker på at kunne starte også på de kolde vintermorgener. Smør til sidst polerne med fedt.

Det kan lyde som et stort arbejde, men det er en rigtig god idé at give din bil den helt store tur, så er du beredt til både mørke, regnvejr og våde veje. Og en ekstra bonus oveni: Holder du din bil, holder den sin værdi meget længere.

Kilde: Bridgestone

Websitet anvender cookies - Du accepterer bruge af cookien ved at lukke boksen eller klikke videre Mere information

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statisik og målretning af annoncering. Du accepterer bruge af cookien ved at lukke boksen eller klikke videre. Når du besøger penge-fiinans.dk, modtager du en cookie. Der er ingen personlige oplysninger i cookierne. Vi bruger bl.a. cookierne til at optimere reklamer på websitet samt give os mulighed for at tilpasse vores website efter dine interesser. Samt information benyttes til at føre demografiske statistikker. En cookie har en udløbsdato, det vil sige, at den på et bestemt tidspunkt automatisk bliver slettet fra din computer. Cookiernes levetid kan variere. Nogle cookies forsvinder, så snart du lukker browservinduet, mens andre kan eksistere i flere år. Det mest normale er en 12 eller 24 måneders levetid. Bemærk, at levetiden forlænges efter hvert besøg. Du kan til enhver tid selv slette cookies på din computer. Sitet benytter Google Analytics til at lave statistik over de besøgende på websitet.

Luk